Skip links

Motiverende udtaletræning

Køb udtaleappen

Hvorfor udtaler han ikke ordenes lyde rigtigt?

Nyere forskning peger på, at udtalevanskeligheder ikke har med barnets mundmotorik at gøre, men skyldes barnets evne til at skelne lyde fra hinanden. Med Udtaleappen lærer barnet at skelne lydene fra hinanden og sidenhen at udtale dem korrekt.

Det kan næsten virke som om, at barnet er ’farveblind’ i forhold til lydene. (t – k), (d – g) og (l – n) blandes ofte sammen, også uden at barnet selv bemærker det. Udtaleappen understøtter barnets bevidstgørelse om lydenes forskelle, gennem nogle motiverende øvelser i et sjovt univers.

Problemer med udtalen forsvinder af sig selv – gør de ikke?

Udfordringer med udtale går sjældent i sig selv uden en målrettet indsats. Forskning viser, at børn med atypiske fonologiske processer (udtalevanskeligheder) er i risiko for senere at få læsevanskeligheder. Der er derfor god grund til at tage udtalevanskeligheder alvorligt. Det er først og fremmest vigtigt at hjælpe barnet til en korrekt udtale, men også at være opmærksom på barnets tidlige læseudvikling. Det er en rigtig god start at hjælpe barnet til at blive mere lydlig bevidst og opmærksom.

Hvor alvorligt er det at have problemer med udtale?

At have udtalevanskeligheder er sjældent noget, børn er bevidste om i begyndelsen. Men manglende evne til at gøre sig forståelig kan få negativ indflydelse på barnets tro på egne evner, og i værste fald føre til nedsat lyst til at bruge sproget.

Hvad er Udtaleappen?

Udtaleappen er et forskningsbaseret træningsmateriale, som øver barnets evne til at skelne mellem lyde og sidenhen at udtale dem korrekt. Udtaleappen tager udgangspunkt i P.O.P.T.-metoden (psykolingvistisk orienteret fonologiterapi), og giver den voksne en unik mulighed for at gøre træningssituationen motiverende og nærværende.