Udtaleappen tager udgangspunkt i P.O.P.T.-metoden (psykolingvistisk orienteret fonologiterapi). Den metodiske tilgang er fordelt over 3 faser, som sikrer en praksisnær og relevant progression i arbejdet med at styrke udtalen. Du finder information om de 3 faser herunder.
Udtaleappen træner barnet i at skelne mellem /g/ og /d/, /k/ og /t/ samt /l/ og /n/. Netop de lyde, er de sværeste at skelne fra hinanden, og metoden er særlig velegnet til at arbejde med dem. Det er i øvrigt de mest hyppige fonologiske processer hos børn med udtalevanskeligheder. At arbejde med sin vanskelighed er… vanskeligt. Barnet skal ’vække’ en skelneevne i hjernen, som hidtil har været ubrugt i forhold til de lyde, barnet skal lære at skelne mellem. Det kan være hårdt arbejde for barnet og kræver en masse opbakning og tålmodighed fra den voksnes side. Udtaleappen indeholder tydelige instruktioner og en masse mulighed for at gentage træningen af problemområderne. Det hele er struktureret i et imødekommende, digitalt univers, som gør træningen overskuelig og tilgængelig. Til hver lyd (bogstav) hører et billede og begge vises på bogstavkortene. I metodens første fase bliver barnet præsenteret for de to lyde, som er svære at skelne (fx /k/ og /t/). Hver gang barnet hører en af lydene, skal barnet lytte og skelne lydene fra hinanden og klikke på det tilhørende lydkort. Når barnet kan skelne mellem lydene i forskellige situationer (når lydene står alene, i stavelser, i vrøvleord og i rigtige ord) påbegyndes den næste fase. At skelne lydene fra hinanden er ikke kun noget, barnet skal bruge i P.O.P.T.-metoden, men lige så meget i spontantalen. Skal det fx være /k/ eller /t/ i ordet kanon? Når barnet har lært at sige “den svære lyd” og skal lære at bruge den i spontantalen, er arbejdet med at identificere og skelne lydene fra hinanden givet godt ud. Et barn, der har øvet sig i at skelne lyde fra hinanden, har en fordel, når det skal til at lære at læse og stave. I den tidlige læseudvikling skal barnet dissekere ord i mindre lydlige dele, og her er det godt at være trænet i at identificere lydene. I fase 2 skal barnet gentage en masse mærkelige stavelser og vrøvleord, der indeholder den lyd, vi ønsker, at barnet skal tilegne sig. Der er to primære årsager til at barnet i denne fase øver sig på stavelser og vrøvleord. Det er for at undgå vanens magt hvor ordet udtales med den forkerte lyd. Desuden er det for at barnet ikke fokuserer på det kendte ords semantik (betydning), men i stedet holder fokus på den lydlige side at ordet. I fase 3 ser barnet blandt andet billeder af forskellige ting, der starter med enten mållyden eller erstatningslyden. Inden barnet siger ordet, skal det bruge træningen fra de forrige faser til at genkalde sig den korrekte lyd. Det at lytte, sige ordet højt og herefter ’overhøre’ sig selv i forhold til egen udtale er gennemgående både i fase 2 og fase 3. I fase 3 er der et ekstra krav. Barnet skal nemlig selv fremkalde lyden. Lykkes barnet, er det et spørgsmål om tid, før barnet har overvundet sine udtalevanskeligheder. Som voksen kan du kigge med på skærmen og hjælpe barnet med at huske hvilken lyd, de forskellige lydkort repræsenterer. Du kan sige lydene højt for barnet, eller minde barnet om at klikke på “hjælpegåsen” ved de 2 lydkort, så kortenes lyde afspilles igen. At høre, genkende og koble lydene er et bærende princip i Udtaleappen. Som voksen undgår du at være alene med faciliteringen af træningsopgaver, fordi barnet kan få medbestemmelse over vejen i Udtaleappen og kan høre og genhøre de forskellige bogstavlyde. Opgaverne er indrammet i en motiverende historiefortælling. Hovedreglen er, at barnet skal have 8 ud af de 10 opgaver rigtige for at kunne fortsætte. Lydene kan trænes både initialt (forrest i ordet) og finalt (til sidste i ordet). Det anbefales at træne initialt som det første og sidenhen finalt. Den metodiske tilgang i Udtaleappen sigter mod at igangsætte en udvikling hos barnet. Som erfarne logopæder ved vi godt, at der kan gå længere tid, før barnet kan implementere den nye lyd i sin daglige spontantale. Her kan en ’kop’ stadig godt blive til en ’top’, når det går hurtigt i kommunikationen. Men vi ved altså, at lyden mestres. I hverdagen kan barnet guides. Du kan fx stoppe op og tage fat i et ord med mållyd og spørge, ’hvilken lyd skal man egentlig bruge i ’kardemomme’? Er det /k/ eller /t/?’ Eller ”hedder det k-k-kardemomme eller t-t-tardemomme? På den måde efterlignes den læring og det fælles sprog, der er trænet i spillets faser. Tidligere faser og opgaver i Udtaleappen, kan altid genspille.
Køb udtaleappen
Forskningsbaseret tilgang
Metoden
Hvilke lyde træner appen?
De pædagogiske overvejelser
Faserne:
Hvordan understøtter du barnets læring, med Udtaleappen?
Fra træningssituation til spontantale